text.skipToContent text.skipToNavigation
05-08-2019

Sortimo fintuner dit overblik over varebilen

Pendling mellem mange vekslende opgaver er ofte hverdag for håndværkere, installatører og lignende faggrupper. De travle arbejdsdage øger vigtigheden af en god organisering og overskuelighed i varebilen, så du undgår at bruge unødig tid på at lede efter dine materialer. Med de nye mySortimo labels kommer du tidsrøveren til livs og kan nemt og hurtigt finde det grej, du skal bruge for at komme videre med arbejdet. 

Lange arbejdsdage, hvor mange forskellige projekter fylder opgavebogen, gør tid til en vigtig ressource for den moderne varebilbruger. Sortimo, der er Europas førende producent af varebilindretning, har derfor for nylig lanceret et helt nyt indretningssystem. Foruden en række nye features omfatter SR5 mySortimo labels – slidstærke og fugtbestandige etiketter, som letter organiseringen af varebilen såvel som enhver anden arbejdsplads. 

mySortimo labels består af farvekodede etiketter, som hjælper dig med at ordne og strukturere dine redskaber og materialer, så du får det bedst mulige overblik. Du kan med andre ord fastgøre etiketterne på de hylder, skuffer og BOXXe, som du bruger til at opbevare dit grej, lige fra skruer til reservedele o.a. værktøjer. Uanset om det er i varebilen, på byggepladsen eller et tredje sted, gør den individuelle etikettering det lettere at finde det, som du leder efter, så du hurtigere kan komme videre med opgaven.   

Orden og struktur med japansk inspiration

De nye etiketter er udviklet med inspiration fra den japanske 5S-metode. Metoden har til formål at løfte arbejdspladsen, hvad angår orden og ryddelighed, med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for produktiviteten. Her har Sortimos SR5 ladet sig inspirere på en lang række punkter. Først og fremmest skaber systemet en forbedret overskuelighed og struktur takket være mySortimo labels, nye opbevaringsmuligheder og værktøjsindsatser. Derudover rummer SR5 tilpassede konfigurationsmuligheder og en gennemgående systematisering, der bidrager til at lette arbejdsdagen bag rattet. Sortimos adm. direktør Michael Pettersson forklarer: 

- Hos Sortimo afstemmer vi løbende vores produkter efter varebilbrugerens hverdag. Vi udvikler med andre ord vores indretningssystemer med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for at udføre arbejdet så nemt og effektivt som muligt. Med den nye 5S-metode håber vi på at etablere de helt rigtige betingelser for at spare både tid og omkostninger – og ikke mindst at efterlade et professionelt indtryk hos kunden. 

mySortimo labels kan nemt bestilles online i foruddefinerede farvekoder og anbringes direkte på BOXXe og skuffer i varebilen. 

Pressekontakt
Mikael Bondo Meyer

+4543552222
mmeyer@sortimo.dk