text.skipToContent text.skipToNavigation
05-07-2018

Sortimo lancerer nye tilpassede indlæg til varebilbrugere

Værktøj kan hurtigt blive væk eller medføre skader, når det ligger løst og usikret i varebilen. Det hindrer ikke bare effektiviteten, men påvirker også sikkerheden i løbet af arbejdsdagen. Derfor lancerer Sortimo nu tilpassede indlæg til flere af deres opbevaringsløsninger, så det bliver nemmere og mere bekvemt for varebilbrugeren at opbevare og tilgå sit værktøj fra Gedore.

Håndværkere, installatører og andre faggrupper bruger ofte mange timer på transport til og fra opgaverne. Det øger vigtigheden af gode opbevaringsmuligheder i varebilen, så hverken effektivitet eller sikkerhed bliver unødigt påvirket af pendlingen. 

Derfor har Sortimo, der er Europas førende producent af varebilindretning, lanceret tilpassede skumindlæg til deres nye generation af L-BOXXe og populære opbevaringsløsninger i samarbejde med den globale værktøjsproducent Gedore. Det betyder, at brugerne af det kendte værkstøjsmærke nu kan glæde sig over flere opbevaringsmuligheder, bedre overblik over udstyret samt større sikkerhed bag rattet. 

- Vores samarbejde med Gedore betyder, at håndværkere, installatører o.a., der bruger vores indretning, kan få en tryggere arbejdsdag. Indlæggene til vores opbevaringsløsninger mindsker nemlig risikoen for, at værktøj og dyrt udstyr får skader eller bliver væk. På den måde er vejen banet for en mere sikker og effektiv arbejdsdag bag rattet, forklarer Michael Pettersson, der er administrerende direktør hos Sortimo Skandinavien. 

Opbevaring til alle behov

Ifølge Michael Pettersson bliver det nemmere og mere bekvemt at få adgang til værktøjet på vej til og fra opgaverne, ligesom det bliver lettere at bevare overblikket og dermed undgå, at grejet bliver væk. Og fordi skumindlæggene er specielt tilpasset Gedores sortiment og eks. kan bruges i Sortimos robuste nye L-BOXXe, mindsker det samtidig risikoen for, at fritliggende værktøj bliver beskadiget eller gør transporten mindre sikker.    

Han påpeger samtidig, at de nye indlæg kan kombineres med flere af Sortimos løsninger, hvilket giver en lang række muligheder for tilpasset opbevaring:

- Der er rig mulighed for at justere løsningerne til lige netop din arbejdsdag. Indlæggene kan nemlig både kombineres med vores indretningssystemer såvel som med hinanden – og det giver større fleksibilitet og bedre muligheder for opbevaring, der stemmer overens med dit firmas behov, konkluderer han.

 
Pressekontakt
Mikael Bondo Meyer

+4543552222
mmeyer@sortimo.dk