text.skipToContent text.skipToNavigation
27-11-2018

Er du klar til sikker vinterkørsel?

Ifølge Havarikommissionen for Trafikulykker har varebiler tre gange større risiko for at blive involveret i trafikulykker end personbiler. Når vinteren er på vej, og temperaturen falder, er det derfor oplagt at tjekke, om din varebil er rustet til sæsonens barske vejrlig. For at gøre vinterkørslen mere sikker og effektiv har Sortimo udviklet en række løsninger, der både sikrer godset samt holder varerummet oplyst og fugtfrit. 

Antallet af ulykker, hvor varebiler er involveret, stiger år for år. Faktisk er der ifølge Vejdirektoratet et erhvervskøretøj involveret i hver tredje dødsulykke og i hver sjette ulykke med alvorligt tilskadekomne. Derudover viser tal fra Arbejdstilsynets ulykkesregister, at der anmeldes langt flere arbejdsulykker med motorkøjer om vinteren end om sommeren.

Men vinteren behøver ikke sætte begrænsninger for en travl hverdag bag rattet. Dog skal du heller ikke undervurdere vigtigheden at gøre varebilen klar til vinterens barske vejr, der i den grad kan skabe udfordringer, når du er på farten. For at kunne opretholde samme effektivitet og sikkerhed i hverdagen kræver det derfor gode løsninger, der sikrer lasten i køretøjet og holder varerummet oplyst og fugtfrit.

- Det er vigtigt at være opmærksom på sikkerheden i løbet af en travl arbejdsdag – både når det kommer til fragten af værktøj og materialer, men ikke mindst i forhold til dig som varebilbruger. Med en velindrettet varebil kan du være på farten om vinteren uden at gå på kompromis med hverken effektivitet eller sikkerhed. Det kræver blot, at du tager de rette foranstaltninger og ruster din mobile arbejdsplads til årstiden.

Sådan lyder det fra adm. direktør Michael Pettersson fra Sortimo. Hos Europas førende leverandør af systemer inden for bilindretning har man således udviklet en række løsninger til varebilbrugere, der både ønsker at øge sikkerheden bag rattet om vinteren samt at beskytte materialerne mod fugt og kulde. 

Gennemgående lastsikringssystem til varebilen

Et godt eksempel er det integrerede ProSafe-lastsikringskoncept, der gør det muligt at sikre lasten i køretøjet ved hjælp af bl.a. surringsstropper, lastsikringsnet, fastsurringsskinner, sikker gulvbeklædning samt spændestænger. 

- Når opbevaringsmulighederne halter, får man ikke altid pakket værktøj og materialer forsvarligt sammen på farten, hvilket ofte betyder fritliggende udstyr i bilen. Dette kan resultere i dyre skader på lasten samt mindske din sikkerhed under kørslen.

Det fortæller Michael Pettersson, som uddyber, at Sortimos fastsurringsskinner kan fastgøres på sidevæggen, skillevæggen eller på bilindretningen. Kombineret med SoboPro-bunde til gulvet samt ProSafe-surringsstropper og net har du et komplet koncept til fleksibel og hurtig lastsikring af dit transportgods. 

Find dit værkstøj i mørket 

I Sortimos indretningsløsninger til varebilen indgår også LED-belysning, der bl.a. bidrager til at efterleve Arbejdstilsynets krav om tilstrækkelig belysning ved indretning af arbejdspladser. 

- LED-belysningen opfylder den såkaldte IP54-Standard og findes i forskellige størrelser, så den kan tilpasses ethvert behov. Belysningens lave strømforbrug sikrer også minimal belastning af batteriet, selv når det er koldt, samtidig med at du reducerer kulde og fugt i bilen, forklarer Michael Pettersson og understreger, at man dermed er sikret en effektiv belysning, så varebilen også kan fungere som mobilt værksted og lager i de mørke vintermåneder. 

Bekæmp fugt i varebilen 

Skal varebilen fungere som lager og værksted i vinterperioden, kan det også være en god ide at investere i gode isoleringsløsninger. Det kolde vejr øger nemlig fugten inde i varerummet, hvilket kan udvikle sig til skimmelsvamp og resultere i, at værktøjet i varebilen ruster. 

- Det betyder noget, at du holder dit varerum tørt og fugtfrit. Men ikke alle løsninger er lige effektive. Fugtabsorberende materialer øger – overraskende nok – risikoen for, at fugten holdes inde i

varerummet. Derfor handler det om at vælge isoleringsløsninger, som beskytter mod kulde og samtidig er fugtafvisende, lyder rådet fra Sortimos administrerende direktør, Michael Pettersson.

En effektiv løsning er Aluthermo Quattro®, som er markedets eneste tynde multi-refleksive isoleringssystem i flere lag med termisk sammensvejsede overflader. 

- Løsningen danner en næsten uigennemtrængelig barriere mod infrarød varmestråling. På den måde opnår varerummet en passende temperatur både om sommeren og om vinteren, slutter Michael Pettersson. 

Gode råd til sikker vinterkørsel: 

  • Husk vinterdæk: 50 procent af alle varebiler på de danske veje kører rundt på sommerdæk i vinterhalvåret. Det viser en undersøgelse, som Dækimportørforeningen har lavet i samarbejde med Rådet for Større Dæksikkerhed. En farlig cocktail - specielt hvis der opstår en uforudset situation. 
  • Husk at tænde baglygterne: Ifølge Rådet for Sikker Trafik oplever syv ud af ti bilister, at biler kører rundt uden lys i baglygterne, selvom det er mørkt eller tåget. Det kan skabe farlige situationer eller irritation hos andre bilister, når man glemmer at tænde baglygterne.
  • Sænk farten: Ifølge Rådet for Sikker Trafik gør selv de små hastighedsoverskridelser risikoen for at ende i en alvorlig ulykke langt større. Faktisk fordobler man risikoen for at ende i en dødsulykke, hvis man kører bare 13 km/t for hurtigt et sted, hvor man må køre 80 km/t.
  • Husk selen: Sikkerhedsselen er et af de allervigtigste midler til at mindske antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker vurderer, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne reduceres med op til 70 procent, når selen bruges på forsædet og med ca. 30 procent, når den bruges på bagsædet.
  • Læg mobilen fra dig: Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. I en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension står bag, svarer seks procent af i alt 1.051 erhvervschauffører, at de ofte eller engang imellem ser på sin telefon og læser sms, mail eller indhold på internettet, mens de kører i trafikken.
Pressekontakt
Mikael Bondo Meyer

+4543552222
mmeyer@sortimo.dk