text.skipToContent text.skipToNavigation
09-04-2018

Nye opbevaringsmuligheder øger overblikket i varebilen

Fritliggende værktøj, løse genstande og bortkommet grej bliver hurtigt en hindring for en effektiv og sikker arbejdsdag i varebilen. For at gøre det nemmere og mere bekvemt at opbevare og tilgå grejet under transporten har Hilti gjort deres nyeste værktøjskufferter fuldt kompatible med Sortimos reolsystemer.

For håndværkere, installatører og andre faggrupper, der bruger mange timer på vej til og fra opgaverne, kan en velindrettet varebil have stor betydning for arbejdsdagens effektivitet såvel som sikkerhed. Men nu kan varebilbrugere, der sværger til værktøjsmærket Hilti, se frem til bedre overblik, flere opbevaringsmuligheder og større sikkerhed bag rattet. Den globale værktøjs- og maskinproducent har nemlig gjort sine nyeste kufferter fuldt kompatible med reolsystemerne fra Sortimo, som er Europas førende producent af varebilindretning. 

Hiltis værktøjskufferter kan derfor nu fastgøres ved hjælp af skinner i Sortimos populære bilindretningssystem Globelyst. Dermed kan varebilbrugeren nemmere og mere bekvemt få adgang til værktøjet på vej til og fra opgaverne. Samtidig bliver det lettere at bevare overblikket over alle varerummets genstande og dermed undgå, at eks. småt grej bliver væk. Og fordi værktøjskufferterne fikseres i Sortimos reolsystemer, der har bestået adskillige crashtest, mindsker det samtidig risikoen for, at fritliggende grej gør transporten mindre sikker.    

Kan tilpasses ethvert behov

- Ligesom Hilti arbejder vi målrettet for at optimere arbejdsdagen for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er ikke i tvivl om, at intelligent varebilindretning har afgørende betydning for både effektiviteten og sikkerheden i varerummet såvel som førerkabinen. Derfor håber vi, at vores samarbejde med Hilti kan bane vejen for en bedre performance og øget arbejdsglæde bag rattet, fortæller Michael Pettersson, der er administrerende direktør hos Sortimo Danmark. Han fortsætter:

- Frem for alt er der rig mulighed for at tilpasse løsningerne til lige netop din varebil. Værktøjskufferterne kan nemlig udstyres med indlægsbokse, der har samme dimensioner og størrelser som Sortimos indsatsbokse. Samtidig kan de kombineres med hele vores udvalg af tilbehør – og det giver større fleksibilitet og bedre muligheder for opbevaring, der stemmer overens med dit firmas behov.

Pressekontakt
Mikael Bondo Meyer

+4543552222
mmeyer@sortimo.dk