Endelig orden i varevognen
Fem trin til det perfekt organiserede lastrum! I denne beskrivelse viser vi dig, hvordan du med kun fem trin kan opnå det perfekt organiserede lastrum og spare lang tids søgen efter det rigtige værktøj og undgå nedetider på grund af værktøj, der er blevet beskadiget som følge af uhensigtsmæssig opbevaring.
I denne beskrivelse viser vi dig, hvordan du med kun fem trin kan opnå det perfekt organiserede lastrum og spare lang tids søgen efter det rigtige værktøj og undgå nedetider på grund af værktøj, der er blevet beskadiget som følge af uhensigtsmæssig opbevaring.
Hvorfor japanerne hjælper os med dette
Hemmeligheden bag en perfekt organiseret arbejdsplads – det være sig på kontoret, i produktionen eller netop i varevognen – gemmer sig bag en simpel metode, som blev grundlagt i Japan allerede i starten af det 20. århundrede. Firmaet Toyota, som i 1930’erne måtte kæmpe dels med råstofmangel, dels med USA’s isolationspolitik i bilindustrien, udviklede et koncept, på grundlag af hvilket spild af enhver art skulle undgås, lige som virksomhedsprocesser og -forløb skulle optimeres. Heraf opstod 5S-metoden, der i dag er fast etableret i moderne industrivirksomheder, og som har fastsat helt klart definerede foranstaltninger til at implementere denne arbejdsmåde.
5S-metodens mål:
5S-metoden er en systematisk fremgangsmåde til at udforme ens egen arbejdsplads og det omgivende arbejdsmiljø, så man kan koncentrere sig optimalt om de værdiskabende aktiviteter.
Det betyder ganske enkelt: 5S sigter mod at holde ens egen arbejdsplads – i dette tilfælde varevognens lastrum – så ordentligt og rent, at der altid og til enhver tid kan arbejdes med maksimal produktivitet!
Fra Toyota til lastrummet
Således understøtter metoden, der stammer fra Japan, håndværkere og serviceteknikere aktivt i at indrette det daglige arbejdsmiljø i det rullende værksted overskueligt, velstruktureret, rent og også sikkert.
De fem S’er står for
- Sort
- Set in order
- Shine
- Standardize
- Self-discipline
En implementering af disse fem foranstaltninger gør en ende på kaos og gør det mobile værksted til den perfekt organiserede arbejdsplads. Dermed er du i din professionelle hverdag ikke alene væsentligt mere produktiv, men dine kunder vil også blive absolut begejstrede for din positive stil!
Skeln mellem skidt og kanel – SORT
Sortér, og skaf dig af med genstande, du ikke har brug for!
I modsætning til på værkstedet har håndværkere og serviceteknikere som regel kun rådighed over begrænsede opbevarings- og læssemuligheder i fragtrummet i deres varevogn. For at udnytte dette maksimalt anbefaler 5S i det første trin at SORTERE værktøj og forbrugsmaterialer i bilen.
Således skaberer du ikke bare et optimalt overblik i lastrummet, men en regelmæssig (fra-)sortering af lasten hjælper dig også med at identificere ubenyttede eller dobbelte smådele og værktøjer, så de kan frasorteres med det samme.
Hvad får jeg ud af at sortere regelmæssigt:
- Optimalt overblik i lastrummet
- Mere plads til de materialer og det værktøj, der faktisk er brug for
- Søgetider efter det rigtige værktøj reduceres effektivt
Endnu en effekt: Lavere overflødigt transporteret vægt har desuden en positiv effekt på brændstofforbruget. 😉
Slut med kaos takket være gennemtænkt SET IN ORDER
Er du ofte ved at gå op i en spids af at lede længe efter tingene i din bil? Sådan behøver det ikke at være! Få orden i kaos, og brug hellere din værdifulde arbejdstid der, hvor der virkelig er brug for den – nemlig hos kunden!
Ved en gennemtænkt SYSTEMATISERING, som 5S foreskriver den, skal du allerførst gøre dig nogle helt konkrete tanker om placeringen af de stykker værktøj, du bruger dagligt. Kodeordet er “korte veje”!
Hvilke værktøjer, maskiner og materialer bruger du regelmæssigt og ofte, og hvilke bruger du sjældent? Indret dit lastrum ergonomisk hensigtsmæssigt, og giv på baggrund af denne analyse hvert værktøj, hver maskine og hvert materiale sin faste plads i bilen:
Det, der bruges ofte, skal helst være placeret inden for rækkevidde i nærheden af bildøren, så det i bedste fald ikke bliver nødvendigt at gå om bag i varevognen. Til gengæld må mindre hyppigt brugte materialer i bilen gerne være placeret længere bagud.
Brugen af værktøjsbakkeindlæg letter systematiseringen af lastrummet yderligere, for således har hvert værktøj sin faste plads og transporteres tilmed skånsomt.
Hvad du kan gøre i dag … SHINE
Lad os være ærlige: Derhjemme føler man sig bedst tilpas, når alt er ryddeligt, ordentligt og rent. For hvem bryder sig i virkeligheden om at leve i snavs og uorden?
Det forholder sig jo med varevognens lastrum på samme måde som med hjemmet. Bortset fra at der i løbet af en arbejdsuge samler sig langt mere snavs her end inden for hjemmets fire vægge. Jo længere tid rengøringen udskydes, desto mere tidskrævende og besværlig bliver den i sidste ende.
Af denne grund står det tredje punkt i 5S-metoden for SHINE (= rengør).
Ud over at ulykkesrisikoen falder, og arbejdssikkerheden dermed forbedres i en ren og ordentlig bil, er det også den bedste reklame over for dine kunder. For orden og renlighed i lastrummet vidner om stor omhu og giver et positivt indtryk af et professionelt og grundigt stykke arbejde.
Også dine medarbejdere vil håndtere inventaret med større respekt, når varevognen holdes ren.
En ekstra fordel: Ved regelmæssig rengøring og oprydning af arbejdspladsen kan du rettidigt konstatere og registrere værktøj eller arbejdsmaterialer, der mangler eller er beskadiget.
Et lille tip: Tag et billede af lastrummet, som du ønsker, det skal være. Hæng dette foto op i værkstedet, hvor det er synligt for alle medarbejdere. Fastsæt et bestemt tidspunkt i slutningen af måneden, hvor der skal ryddes op og gøres rent i bilen. Til sidst skal lastrummet altid se ud som på fotoet. Så har også dine medarbejdere et billede af, i hvilken tilstand bilen igen bør befinde sig ved udgangen af måneden.
Middelmådighed eksisterer ikke! Oprethold måltilstanden ved STANDARDIZE
Skab standarder i varevognens lastrum!
Det grundlæggende har du klaret med de tre første S’er, så nu handler det om at bibeholde denne tilvejebragte orden i det rullende værksted permanent gennem STANDARDISERING. Gør alment gældende regler og positive forbedringer på arbejdspladsen synlige! Alle kolleger kender disse standarder og holder sig til dem.
To eksempler på, hvordan du synliggør nye standarder i bilen:
Brugen af farvekoder giver dig ud over den positive effekt af en bedre struktur og oversigt i lastrummet også et optimalt overblik over indholdet i dine kufferter, bokse og skuffer. Derudover kan man tydeligt se, hvilke ting der hører sammen.
Du afgør selv, hvordan du vil strukturere og systematisere dit lastrum:
- Efter indholdet som f.eks. værktøj eller forbrugsmaterialer
- Efter bil eller medarbejder, f.eks. rød = medarbejder A, grøn = medarbejder B
- Eller efter helt egne, individuelle forestillinger
På f.eks. shadow boards kan den fastlagte struktur i lastrummet fremstilles forståeligt og tydeligt for enhver.
For at standardisere lastrummet anbefales det ved anskaffelsen af inventaret at benytte sig af et samlet kuffert- og bokssystem. Det giver dig vished for, at alt passer til hinanden og indbyrdes kan kombineres individuelt.
At sætte standarder er en aktiv støtte for alle medarbejdere til at holde bilen ren, sorteret og hensigtsmæssigt ordnet. Dine medarbejdere skal kunne forstå vigtigheden af et perfekt organiseret lastrum og opleve en positiv effekt for deres daglige arbejdshverdag. Gør det også klart, at afvigelser vil blive bemærket omgående.
Last but not least: SELF-DISCIPLINE!
Har du integreret de fire første S’er fast i din professionelle hverdag? Perfekt, for kun gennem den konsekvente anvendelse af de ovenstående punkter er lastrummet i dit mobile værksted optimalt organiseret. For at opnå det skal alle medarbejdere acceptere de nye regler og konstant/vedholdende efterleve og implementere dem. Fordelene ved 5S-metoden vil meget hurtigt få en positiv effekt på den samlede arbejdshverdag.
For at den skabte, bedst mulige orden ikke alene opretholdes, men også fortsat optimeres, kræver det imidlertid et vist omfang af SELVDISCIPLIN. Som følge af de konstant skiftende krav i den professionelle hverdag skal de fastlagte standarder kontinuerligt tages op til revision og forbedres. Forlang gerne af dine kolleger, at de kommer med regelmæssig feedback og giver ideer og forslag til forbedring.
Har du yderligere tip eller kommentarer til perfekt organisering i erhvervskøretøjet? Så lad os venligst kommentere dette. 🙂
Der er endnu ingen kommentarer, vær den første til at skrive en!
Vi glæder os til at læse din feedback til dette indlæg.