gratis fragt ved bestilling over 5.000,- 
Shop online 24/7 
T-BOXX 120 m. lastsikringssæt gratis* 
Salgssupport 43 55 22 22 
Nyttige tips om lastsikring i erhvervskøretøjet
Nyttige tips og tricks til professionel lastsikring i erhvervskøretøjer.
“Skal man arbejde forskriftsmæssigt, må man også tænke forskriftsmæssigt.”
Lastsikring – ikke at blive forsømt!
Mange mennesker oplever love og regler ,som en klods om benet. Men når det gælder lastsikring, er de lovmæssige bestemmelser ikke alene “nice to have”! Det, der ofte føles som en irriterende pligt, kan hurtigt blive til en livreddende foranstaltning i trafikken, for utilstrækkeligt eller slet ikke sikret last i varevognen udgør en stor fare for personer i bilen samt medtrafikanterne.
Af denne grund er lastsikring for håndværkere et vigtigt emne, som der ikke kan gøres opmærksom på tit nok!
Trods de lovmæssige bestemmelser afslører undersøgelser, at betydningen af emnet lastsikring fortsat ofte undervurderes. Ifølge oplysninger fra GDV (Gesamtverband der Deutschen Versicherungswirtschaft e. V.), der i årevis har foretaget lastsikringskontroller på motorvejene sammen med politiet, er lasten i 70 procent af tilfældene slet ikke sikret eller ikke sikret tilstrækkeligt.
Men hvorfor forholder det sig sådan?
Uvidenhed fritager ikke for straf, for: den,der ikke sikrer, har ansvaret!
“En tung last er tilstrækkeligt sikret alene ved dens egen vægt”.
Denne antagelse er ganske enkelt forkert! Lovgiverne forlanger, at enhver last i en varevogn altid skal være sikret, så den under normale trafikale køreforhold (herunder hører også hårde opbremsninger og undvigemanøvrer) ikke kan vælte, skride eller falde af.
Hvilke alvorlige følger selv små ikke-sikrede genstande i køretøjet kan forårsage, illustrerer dette eksempel:
En mobiltelefon, der vejer 300 g, flyver ved en kollisionshastighed på 50 km/t med en tyngde på over 29 kg gennem bilens kabine. Mobilen udvikler altså kræfter, der svarer til knap 100 gange dens egenvægt.
(Kilde: https://www.bussgeldkatalog.org/ladungssicherung/)
Hvorfor kører der trods de høje ulykkesrisici som følge af ikke-sikret last fortsat talrige varevognschauffører rundt på vores veje, for hvem lastsikring synes at være et fremmedord?
Der kan anføres flere grunde til dette: Ud over uvidenheden om de lovmæssige bestemmelser og de fysiske love for korrekt sikring af transportgodset spiller vel også tiden og de udgifter, der skal ofres på at anskaffe egnet lastsikringsudstyr, en afgørende rolle.
En universel lastsikring hører som regel ikke til en varevogns basisudstyr, og håndværkeren eller lederen af vognparken må selv eftermontere den. Producenterne af erhvervskøretøjer tilbyder ganske vist standardløsninger, men disse er kun tilstrækkelige til en vis grad. Til en fuld belæsning, som man kan opleve i de fleste erhvervskøretøjer, kræves en mere omfattende sikring, og denne koster tid og penge i anskaffelse.
Og så alligevel: Netop når det gælder lastsikring, bør man ikke spare hverken udgifterne eller besværet!
Hvem er ansvarlig for sikringen af lasten i køretøjet?
“Kun føreren er ansvarlig.”
Njah!
Den, der transporterer last i sin varevogn, har også ansvaret for, at denne er sikret korrekt.
Men:
Lovgiverne pålægger alle involverede personer pligt til at garantere en tilstrækkelig og korrekt sikring af lasten i varevognen. Derfor er foruden føreren også læsseren og lederen af vognparken ansvarlig for, at varerne, der skal transporteres, er sikret mod at skride, vælte, rulle frem og tilbage og falde af.
Derudover påhviler føreren, læsseren, køretøjets ejer og lederen af vognparken nogle grundliggende pligter, som vi har sammenfattet i en tjekliste:
- Alle fastgørelsesmidler er i perfekt stand
- Føreren er egnet og uddannet
- Køretøjet er egnet til transport af varen:
- Den tilladte totalvægt overholdes
- Køretøjet udluftes tilstrækkeligt for gasser under transporten (gulv- og tagventilator)
- Ladet eller bunden er fejet ren
- Surringsmulighederne er egnet til sikring af lasten og har en tilstrækkelig belastningsevne
- Lasten er sikret mod at skride og vælte
- Belæsningen forringer ikke kørestabiliteten (der tages hensyn til køretøjets og læssets tyngdepunkter og køretøjets tilladte totalvægt)
- Sikringen af lasten kontrolleres efter katastrofeopbremsninger eller ekstraordinære belastninger
For ikke at overtræde lovgivningen her som følge af forkert og utilstrækkelig lastsikring er en basal viden om fysikkens love af følgende årsag helt nødvendig: Som følge af lasten forandres ikke alene vippereaktionen i sving, men også bremselængden forlænges væsentligt. Derudover skal man tage hensyn til den tilladte samlede masse og køretøjets maks. tilladte akseltryk.
Her et par grundliggende regler om de fysiske kræfter ved kørsel
Grafikken viser, hvilke forskellige kræfter, der virker på transportgodset under kørslen, og som der skal kompenseres for med en passende lastsikring:
- FG = lastens vægtkraft (en last med massen m = 100 kg svarer omtrent til en vægtkraft på FG = 100 daN)
- Acceleration = 0,5 x FG i retning bagud på lasten
- Bremsning = 0,8 x FG i retning fremad på lasten
- Kørsel i sving = 0,5 x FG sideværts på lasten
Beregning af sikringskræfterne (= FS: Mod denne kraft skal lasten sikres)
Inertikraft [daN] = FG x C
μ Friktionskraft [daN] = FG x μ
Sikringskraft FS [daN] = inertikraft – friktionskraft
Sikringskraften skal under kørsel optages af lastsikringsmidler.
Eksempel: En last på 100 kg skal sikres. Ud fra tabellen er der fundet en friktionskraft på μ = 0,3. Sikringskraften fremad skal beregnes; denne skal optages i kørselsretningen af lastsikringsmidler:
- Inertikraft = FG x c = 100 daN x 0,8 = 80 daN
- Friktionskraft = FG x μ = 100 daN x 0,3 = 30 daN
FS = inertikraft – friktionskraft = 80 daN – 30 daN = 50 daN
Hvordan gør man det nu rigtigt?
Professionel lastsikring – sådan fungerer det
Til en tilstrækkelig og rigtig lastsikring i erhvervskøretøjet er der to slags professionel lastsikring:
Kraftsluttende lastsikring:
Den kraftsluttende lastsikring, også kaldet “nedsurring”, opnås med fastsurringsmidler, som presser lasten ned mod ladet (f.eks. ved hjælp af en rem med skraldespænde), hvorved friktionen øges. Der bør spændes mindst to surringsremme over godset.
For at opnå en højere pressekraft skal surrevinklen α om muligt være 90°. Dog bidrager denne form for lastsikring kun til at øge friktionskraften mellem last og lad. Derfor anbefales det at foretrække den formsluttende lastsikring.
Formsluttende lastsikring: Formslutning er bedre end kraftslutning!
Ved den formsluttende lastsikring læsses lasten så vidt muligt op mod for-, bag- eller sidevæggen i køretøjet uden mellemrum. Hvis det ikke er muligt, skal lasten blokeres yderligere med hjælpemidler eller fastsurringsmidler og dermed sikres.
Som hjælpemidler kan man benytte spændestænger, spærrebjælker, firkantholdere eller lastsikringsnet. Med fastsurringsmidler kan lasten sikres yderligere, enten ved den beskrevne nedsurring eller via formsluttende fastsurringsmetoder, også kaldet “direkte surring”. Lasten fastholdes da direkte af fastsurringsmidlerne, ikke alene via friktionen. Derfor er direkte surring at foretrække frem for nedsurring, hvis det er muligt.
En formsluttende direkte surring kan udføres meget hurtigt, enkelt og pålideligt med et godkendt lastsikringsnet. Desuden er der mulighed for at sikre lasten formsluttende mod sidevæggen eller en skillevæg.
En meget effektiv formsluttende surringsmetode er grimesurring, der ofte benyttes ved meget tungt transportgods. I dette tilfælde anbefales altid en kombination af flere lastsikringsmidler. Valget af middel og en egnet surringsmetode er altid afhængigt af typen af transportgods.
Komfortvæggen i en varebil, er ikke egnet til at gribe din flyvende last ved sammenstød.
Komfortvægge efter DIN ISO 27965 kan modstå trykbelastninger op til en belastning på 0,5 – nyttelast og kan derfor fungerer som et solidt lastsikringsværktøj. Selvom en komfortvæg i et erhvervskøretøj allerede udgør et vigtigt grundlag, giver den alene, ikke tilstrækkelig beskyttelse mod løse genstande.
Løse genstande bliver farlige projektiler i tilfælde af sammenstød og kan ofte ikke stoppes af en komfortvæg ved højere hastigheder. En aktiv lastsikring ved hjælp af surring eller lignende er derfor uundværlig.
Eksempler på en ulykke ved 50 km/t uden et lastsikringssystem:
Ved et sammenstød med 50 km/t opstår decelerations værdier på omkring 20-27 g.
- Skruetrækker 200 g –> 4 kg
- Værktøjskasse 30 kg –> 600 kg
Fordelene ved en professionel lastsikring
Skal man se bort fra alle de lovmæssige forskrifter, har en professionel lastsikring også sine klare fordele i håndværkerens hverdag:
Sparer udgifter
En tilstrækkeligt sikret last betyder ikke alene beskyttelse for fører og passagerer, men også transportgodset vil således være skånet og beskyttet. På den måde minimeres materialeudgifter, der måtte opstå som følge af beskadiget materiel på grund af mangelfuld sikring.
Sparer tid
En professionel lastsikring giver ikke kun føreren en sikker følelse, den sparer også læsseren for ca. 20 procent af den tid, han førhen har brugt alene på den komplicerede sikring af godset. Det kan være op til 1,5 timer dagligt.
Og ikke alene det: Også antallet af ulykker falder!
Sådan fortsætter den gode spiral med minimering af forsikringspræmier og reduktion af nedetider forårsaget af uheld. En professionel lastsikring sænker altså arbejdstimer, driftsuheld og udgifter samt bidrager til en mere rentabel drift af håndværksvirksomheden. Vognparks- og virksomhedsledere har her et ansvar for gennem ansvarsbevidst handling og nytænkning at motivere deres medarbejdere til at gøre vejene mere sikre for alle.
Der er endnu ingen kommentarer, vær den første til at skrive en!
Vi glæder os til at læse din feedback til dette indlæg.