Mine erfaringer med Sortimo WorkMo
I næsten to år har tømrermester Schmid hver dag brugt den mobile arbejdsstation som mobil værkstedsvogn i tømrerværkstedet. I denne artikel rapporterer han fra kolleger til kolleger.
Kære mySortimo Community, jeg hedder Michael Schmid, er 25 år gammel og snedkermester fra Schwarzwald i Tyskland.
For godt et år siden begyndte jeg overveje, hvordan arbejdsgangene i vores snedkeri kunne optimeres.
Ligesom så mange andre fagområder har snedkerbranchen gennemgået store forandringer inden for de seneste år.
Den klassiske snedker står ikke længere bundet til arbejdsbænken i et fast hjørne af værkstedet. Snedkerbranchen boomer, og de fleste værksteder har rygende travlt. Grundet de mange nye produktionsmuligheder bevæger snedkeren sig nu rundt i værkstedet på kryds og tværs. I dag arbejder snedkeren nemlig ofte på flere opgaver samtidig, i stedet for slavisk at arbejde sig igennem ordrelisten én opgave ad gangen. Enkeltdelene tårner sig ikke længere op i en bunke, hvor de venter på at blive samlet. I stedet forsynes arbejdsemnerne med beslag og samles, mens CNC-maskinerne stadig kører.
De nye arbejdsgange kan være svære at integrere i et klassisk indrettet snedkeri. Hvis man lige står og mangler en skruetrækker eller en hammer til at banke dyvlen på plads ved CNC-maskinen, er man nødt til at afbryde arbejdet for at løbe hen til høvlebænken, hvor værktøjsskabet befinder sig. Det giver et stort tidsspilde, der absolut ikke harmonerer med stramme tidsplaner som følge af den store efterspørgsel.
Der er kort sagt brug for nye løsninger!
I et brancheblad for snedkere så jeg en annonce for WorkMo fra Sortimo. Jeg syntes med det samme godt om modulprincippet, hvor man selv kan sammensætte sin personlige WorkMo helt efter sine individuelle behov.
For mig var det vigtigt, at der var plads til alt værktøjet fra mit tidligere værktøjsskab, så jeg altid har alle de vigtigste arbejdsredskaber lige ved hånden. Det var også vigtigt for mig, at hele herligheden enkelt og ubesværet kan rulles fra A til B. Kort sagt skulle værktøjet komme til arbejdsemnet og ikke omvendt.
Eftersom vi allerede er gået over til mobile løfteborde på vores værksted, fravalgte jeg i første omgang det tilhørende arbejdsbord fra WorkMo.
Jeg besluttede mig i sidste ende for to 500’er moduler, som grundet deres størrelse er ekstremt fleksible og kan bruges til mange forskellige opgaver. Hvis jeg f.eks. skal ud på byggepladsen, kan jeg skille de to moduler ad – så er de lige så nemme at transportere som en ølkasse.
Det øverste modul består i mit model af to skuffer med plads til alt mit basisværktøj (forskellige skruetrækkere, hammer, stemmejern, vinkler, vaterpas, små tvinger, borkassette, slibeblok, unbrakonøglesæt osv.). Som sidste komponent i det øverste modul besluttede jeg mig for en L-BOXX med udtræk, da jeg på den måde fik plads til min lille Bosch GSR 12V-15 FC boremaskine samt tilbehør. (Merknad fra redaksjonen: MultiSlide er ikke lenger tilgjengelig for WorkMo.)
Det andet modul ville jeg bruge til opbevaring af forbrugsmaterialer som skruer og skabsbeslag, som man ofte får brug på værkstedet, men især også ude på byggepladsen. Her faldt valget på et modul med fire T-BOXXe af kunststof med transparent låg og indsatsbokse, hvor alt kan opbevares på transparent og overskuelig vis. For mig at se er BOXXene og kufferterne fra WorkMo rigtig smarte, fordi man kan nøjes med f.eks. at tage kufferten med skruer og boremaskine med ud på byggepladsen, uden at man behøver at slæbe alt muligt andet med også.
Og så er der virkelig plads til mange forbrugsmaterialer. I den nederste T-BOXX kunne jeg endda få plads til at deponere alt det værktøj, jeg ikke så tit har brug for.
Hvad angår rullefunktionen faldt valget på en rulleplade af træ, da jeg synes de er nemmere at håndtere end rulleadapterne med hjul. Som snedker har man alligevel ofte brug for en rullevogn og kan så bare bruge den fra WorkMo.
Eftersom jeg ikke helt ville undvære en arbejdsflade og godt kunne lide ideen om vertikal fastspænding, især ifm. bearbejdning af kanter ved det store arbejdsbord, besluttede jeg mig for at forsyne WorkMo med en hulplade foroven. Denne løsning skulle hurtigt vise sig at være guld værd ift. slibning af bladformede udfræsninger.
På højre side af min WorkMo har jeg fastgjort to beholdere:
I den øverste kan man lægge småting fra sig undervejs, f.eks. beslag, skruepakker eller boremaskinen, mens der i den smalle beholder er plads til glasrens, lim, vinylrens og drikkevarer.
Hulplader på venstre side gør det muligt at fastgøre forskellige holdere fra Sortimo. Man kan dog også vælge at bruge hjemmelavede holdere. Jeg har f.eks. fremstillet to holdere, som jeg bruger til at opbevare min boremaskine i.
Er du træt af dovne kollegaer, der roder alt for meget til at kunne finde deres eget værktøj og derfor hellere snupper dit? Så kan jeg varmt anbefale en Sortimo tyverisikring. Den fungerer ved hjælp af nogle vinklede plader, der fastgøres til systemhullerne i siden og fungerer ca. som et fritsvingende hængsel, der skydes hen foran udtræksskufferne og kan låses. På den måde forhindres uønsket adgang til dit værktøj.
Lad os lige runde af med at tage et kig på de egenskaber, der efter min mening gør WorkMo rigtig interessant:
- Jeg er ekstremt mobil, uanset om jeg arbejder på byggepladsen eller i værkstedet, og jeg slipper for at løbe frem og tilbage efter værktøj.
- WorkMo kan konfigureres og udvides individuelt.
- Et sandt multitalent, der skiller sig ud fra markedets øvrige modeller og er arbejdsbænk og værktøjsvogn i ét.
- Slidstærk og solid kvalitetsforarbejdning.
- Det helt rigtige udstyr til alle håndværksbrancher.
- Et systemkoncept, der omfatter alt fra værktøjsvogne til bilindretning.
- I kombination med rasterbordet kan jeg fastspænde arbejdsemnerne for sikker bearbejdning.
Er der plads til forbedringer og i så fald hvor?
- Når WorkMo er udstyret med tyverisikring, er hullerne på siden dækket til, så man ikke kan fastgøre beholdere og andre holdere, det er en skam. Her havde det været en god ide med en hulrække nummer to.
- Det ville også være en god ide at udvide udvalget af holdere.
- Man kunne også med fordel tilpasse udtrækskomponenterne til L-BOXXene med clips, så man også kunne bruge systembokse fra andre producenter, f.eks. bokse som er mindre i størrelsen.
- Herudover ville det være praktisk, hvis der bag på WorkMo kunne anbringes en stor plade, som man f.eks. kunne fastgøre store plancher eller tegninger til. En slags magnettavle, som rager ud over modulet – lidt ligesom en hulplade til værktøj. Denne løsning egner sig dog kun ved ren værksteds- eller messebrug.
Hvad angår ovenstående punkter er der ikke tale om fejl eller mangler, men simpelthen bare ideer, der efter min mening er værd at overveje ved fremtidige videreudviklinger af produktet.
Facit:
Min vurdering i korte træk: Jeg vil helt sikkert ikke undvære WorkMo på værkstedet.
Det giver større arbejdsglæde altid at have det nødvendige værktøj ved hånden, og så kan man endda helt uproblematisk tage det med sig rundt. Det er ikke bare en almindelig værktøjsvogn, men derimod arbejdsbænk og værktøjsskab i ét!
Jeg kan anbefale WorkMo til alle, der sætter pris på arbejdskomfort og mobilitet, uanset om vi taler ude på byggepladsen eller hjemme på værkstedet.
Hvordan ser fremtiden ud?
Jeg planlægger at udvide min WorkMo med et stort arbejdsbord, så jeg også kan bruge bordets smarte rasterprincip ved bearbejdning af større arbejdsemner.
Kære kollegaer, det var mig en fornøjelse at fortælle jer om mine erfaringer med min WorkMo. Forhåbentlig kan indlægget være jer til hjælp, hvis I også overvejer at investere i en WorkMo.
Jeg takker for jeres opmærksomhed og ønsker jer masser af spændende arbejdsopgaver.
Med venlig hilsen
Michael Schmid
Snedkermester
Der er endnu ingen kommentarer, vær den første til at skrive en!
Vi glæder os til at læse din feedback til dette indlæg.